Undulater

En dejlig hobby

 


osCommerce Templates for your online store

 

Velkommen
 

Jeg hedder Claus og bor sammen med min kone i nærheden af Næstved på Sjælland.
Denne side handler udelukkende om min hobby - undulater!.

I det daglige forsøger jeg at give mine undulater en tilværelse, der indenfor de rammer jeg kan tilbyde, er så tæt på "naturlige" forhold som muligt.
Det "naturlige" har dog den begrænsning at jeg på næsten alle måder forkæler mine undulater, så tilværelsen på mange måder er nemmere, og forhåbentligt helt uden de farer, som en fugl er udsat for i det frie miljø.

Mine undulater lever i en udendørs voliere der er overdækket (halvt plexiglas og halvt tagpap) og 3 af siderne er beklædt med plexiglas. Volieren er på ca. 25 kvm med adgang til at flyve ind i et isoleret skur. Al fodring foregår indendørs.

Jeg har udelukkende "australske" undulater, en noget mindre, livligere og meget (synes jeg) smukkere undulat end de større "engelske" undulater. Foruden at passe og pleje og ikke mindst nyde mine undulater, hygger jeg mig også med at få mine undulater til at yngle.

Hele spørgsmålet om yngel herunder farver, arv m.v. er et helt emne for sig, og et emne som jeg endnu ikke har valgt at sætte mig ind i, og som der kunne snakkes meget om, og det kan ikke udelukkes at jeg i en ledig stund kigger nærmere på emnet, men indtil videre bliver mine undulater sat sammen (jeg benytter ynglebure), enten ud fra at de af sig selv danner par, eller fordi jeg er nysgerrig efter at finde ud af hvordan afkommet kommer til at se ud, efter en bestemt parring. Når jeg nu nævner udseende er det ikke helt tilfældigt, det er de mange forskellige farver der interesserer mig - selvfølgelig skal formen på kroppen m.v. også være i orden, men det er farverne der "rykker".

 

 

Hovedmenu

Forsiden

Nyheder

Unger til salg

Ynglebur 1

Ynglebur 2

Ynglebur 3

Ynglebur 4

Ynglebur 5

Ynglebur 6 (Tomt)

Ynglebur 7

Ynglebur 8

Links

Galleri

Kontakt

 
Copyright 2010 cbini.dk. All Rights Reserved.